COBB Grill
0Item(s)

Din indkøbskurv er tom

Product was successfully added to your shopping cart.

Tapas

4 personer50 min

Ingredienser

Bruschetta med feta og grillet squash

  • 1 squash
  • 250 g puk feta
  • 3 spsk ristede solsikkekerner
  • 4 skiver flutes

Grillede tigerrejer

  • 1 dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2  fint hakket chili
  • En lille dusk fint hakket persille
  • 12 forkogte tigerrejer
  • 12 små træspyd

Grillede grønne asparges med chilli mayo

  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 bægre past. æggeblommer
  • Ca 1 dl rapsolie
  • 1 tsk æblecider eddike
  • 1/2 tsk knust chili
  • 1/2 tsk paprika
  • Et lille fed hvidløg
  • Et drys cayennepeber
  • Salt og peber


Blinis med laks

  • 140 g hvedemel
  • 10 g gær
  • 1 dl mælk
  • 1 æg delt i blomme og hvide
  • 1 dl kærnemælk
  • En knivspids salt
  • Topping til 4 blinis:
  • 40 g laks
  • 4 spsk cremefraiche
  • 4 tsk stenbiderrogn
  • 1 forårsløg i tynde skiver
  • 1 lille rødløg i skiver
  • Dild til pynt

Stegetid

  • 10 minutter

Grillmetode

  • Stegning

Hardware

  • Cobb grill
  • Grillroaster
  • Grillpande

Brændstof

  • 4-6 briketter

Fremgangsmåde

Bruschetta med feta og grillet squash:
Vask og skræl squash i tynde skiver, grill skiverne på risten ved høj varme i ca 1/2 minut på hver side.
Bland 250 g puk feta med 3 spsk ristede solsikkekerner
4 skiver flütes – grilles på risten til de er let sprøde på begge sider
Du kan forberede fyldet til bruschetta i god tid, de skal serveres kolde.
Grillede tigerrejer:
Bland olien med de øvrige ingredienser og hæld det over rejerne. Lad det trække indtil brug.
Lige inden servering grilles rejerne på spyddet et par minutter på hver side, ved høj varme.
Grillede grønne asparges med chilli mayo.
Skær bunden af de grønne asparges og kog dem i 1 min.

Grill dem ca 1 1/2 minut på hver side.
Pisk æggeblommerne med æblecidereddike og kom olien ved lidt ad gangen. Pisk til mayonaisen har den ønskede konsistens. Rør chili, paprika, presset hvidløg og cayennepeber i mayonaisen og smag til med salt og peber.
Blinis med laks.
Lun mælken, og opløs gæren deri. Tilsæt æggeblomme, mælk og kærnemælk og sigt melet i blandingen. Lad det hæve i ca 30 min.
Pisk hviden stiv, og vend den i den færdig hævede dej.
Blinis opskriften giver ca 12-15 blinis, gem evt dem der er tilovers, og lun dem til morgenmad dagen derpå. De smager også skønt med sirup.
Blinis skal serveres kolde, så de kan med fordel forberedes først på dagen.

Steg dem på Cobb grillens pande ved lav varme til de er gyldne på begge sider.
Anrettes som på billedet.